Trolde og svampe i Bastrup

Paddehatte: 25 svampejægere var med på årets og naturgruppen Skovtroldens sidste svampetur

Af Søren Dippel

Mange er hundeangst for svampe, men de kan alle spises - der er bare forskellig virkning! Sådan lyder det fyndigt fra Vamdrups svampeekspert, Ronald Toft, der er med, hver gang naturgruppen Skovtrolden inviterer på sine årlige svampeture. Årets sidste samlede 25 interesserede svampejægere godt klædt på med gummistøvler, vindtætte jakker og varm kaffe i den medbragte termokande.

Tusinder af svampe

I Danmark findes der i tusindvis af svampe, ja selv på det aftalte mødested, nemlig på parkeringspladsen ved Vamdrup Kirke, kan man finde svampe. Det var nu ikke der, men i Bastrup Skov, jagten på de spiselige paddehatte skulle foregå. Bevæbnet med flettede kurve og knive tog vi efterårets skovbund i nærmere øjesyn. Svampe er der masser af. Ja, når først man kigger efter, vrimler det med svampe alle steder. Men kan de mon spises?

Det spørgsmål kan Ronald Toft som regel give svar på. Der findes tilsyneladende snart ikke den svamp, han ikke ved besked om:
- Her er en kruset foldhalt, her er en tragtthat - nej det er en tåge-tragthat. Dette her er en honningsvamp, og her har vi en støvbold, forklarer Ronald Toft og slår med sin dolk på en forvokset og noget klumpfodet brun champignon. Puf, og pludselig er luften fuld af brunt pulver.

Mavepine

Sådan er det med støvbolde. Tragthatte skal man lade være med at spise, og en kamtroldkølle giver mavepine, ligesom en stinksvamp giver rynker på næsen. Jo tak, svampe er der nok af også i Bastrup Skov, men denne regngrå eftermiddag er der tilsyneladende meget langt mellem de rigtigt velsmagende af slagsen som for eksempel Carl Johan´er, kantareller og champignoner ikke at forglemme. Men frosten har allerede været hård ved svampene. Det er dog ikke for sent at samle svampe til juledekorationerne.

Første efter istid

- Svampene var de første, der dukkede op af jorden efter istiden, først 1000 til 2000 år senere kommer polarpil og dværgbirk. Svampe er gode for skovens træer. Det har man vist ved forsøg i Tyskland, forklarer Ronald Toft og beroliger med, at det højeste antal mennesker, som bukker under efter at have spist giftige svampe kun er fem om året. Hans gode råd til førstegangssvampejægere er at lære en eller to arter at kende og så gå på jagt efter dem.
- Brug kniven og flæk svampen for at undersøge den, inden den kommer i kurven. Svampe skal tilberedes samme dag, som de plukkes. Nogle kan blancheres og fryses, andres kan tørres på en radiator. Alle mildt smagende og vellugtende svampe kan man som regel spise. Men smag kun og husk at spytte ud igen. Spis helst ikke rå svampe, for de kan indeholde tungmetaller, der dog forvinder ved stegning, forklarer Ronald Toft.

Kan de spises?

Rørhattene er den gruppe af spiselige svampe, der er lettest at kende. De har rør, hvor de fleste andre spisesvampe har lameller. Grøn fluesvamp, der vokser under bøg og eg, er en af vore farligste giftsvampe. Den er så giftig, at indtagelse af et enkelt frugtlegeme kan medføre døden, og der findes ingen modgift!

Fødevaredirektoratets hjemmeside kan man læse om og se billeder af spiselige svampe og ikke mindst giftige svampe, som de spiselige kan forveksles med. På internetet kan man også slå op i en stor svampedatabase og se flotte fotografier af flere end 1500 forskellige svampe i nærbilleder ordnet i alfabetisk rækkefølge.

Rørhatte